Plissegardiner

Er du på udkig efter et godt alternativ til rullegardiner?

Så er plissegardiner et godt valg. De fylder mindre og er utrolig dekorative. De findes i mange forskellige udformninger med mange anvendelsesmuligheder. For eksempel er det nyeste skud på stammen de fleksible plissegardiner ”up and Down”, som kan trækkes begge veje. Dvs. du har mulighed for at sætte dem lige hvor du har lyst til.

Hos os får du nogle af markedets bedste plissegardiner, da vi samarbejder med de mest velrenommerede firmaer som Benthin, Junker, Kadeco og Müllers samt Lienesch der giver garanti for kvalitet.

Vi forhandler også produkter fra den populære producent Velux med speciale i skråvinduer. Vi kan derfor tilbyde plissegardiner, der passer til alle dine Velux vinduer.

Vi kommer ud til dig og måler op – helt uforpligtende. Lad os aftale et personligt møde og sammen finde den rigtige løsning til dig.

Plissegardiner – for et godt indeklima

Der er mange goder ved at vælge plissegardiner som den fortrukne solafskærmning til både private og erhverv.

Blandt andet kan de være med til at skabe et sundt indeklima. Plissegardiner kan fås med perlemorsbelægning på bagsiden. Denne belægning reflekterer sollyset og holder varmen ude af kontoret eller hjemmet.

Plissegardiner – et godt valg til det private hjem

De varmeafvisende plissegardiner er især velegnede som solafskærmning hvor der er problemer med for meget sol

Mange vælger at have dem i deres vinterhaver og udestuer, hvor man ellers ikke kan holde ud at være, når solens stråler står direkte ind. Der er endda mulighed for at få lavet nogle til tagkonstruktionen i udestuen – de har en enestående varme reducerende effekt.

Samtidig kan plissegardiner forhindre, at dine møbler afbleges, dine blomster brænder af eller at nysgerrige sjæle kigger direkte ind.

Plissegardiner er lette at rengøre

De fleste Plissegardiner fås med teflonbelægning på indersiden, hvilket gør, at de ikke tiltrækker smuds. Skulle de alligevel blive lidt beskidte, kan de rengøres let med en fugtig klud eller skyldes op under bruseren.

Montering af plissegardiner

Vi tilbyder både opmåling, personlig rådgivning, levering og montering af dine plissegardiner.

Med vores hjælp er det ingen sag at få solafskærmning til erhverv eller privaten. Kontakt os for mere info - vi ser altid frem til en uforpligtende samtale om plissegardiner.